 | | 
|
|
|
|
Sydafrika | Velkommen til Sydafrika - som også kaldes for regnbuenationen, og ganske vist. Her lever alle hudfarver i god harmoni. Sydafrika er også store dyreoplevelser. Kruger Nationalparken er Afrikas største af sin art. Naturen er varieret og spændende overalt i landet. Du kan ikke opleve Sydafrika på en ferie. Kom gerne igen på et senere rejse. | 
|
| Sydafrika ligger omgivet af hav på to sider og mod nord og øst landene Namibia, Botswana, Zimbabwe og Mozambique. Landets indre dele består af Det Sydafrikanske Skjold, som blev skabt for mere end 3.000 mio. år siden. Mod vest ligger Kalahariørkenen, der er mere end 80 mio. år gammel. Videre mod øst bliver landskaberne til halvørken og savanne, hvor flora og fauna er meget varieret. Landskabet stiger mod øst op til Drakensbjergene, med højder op til 2.000 meter. Drakensbjergene strækker sig fra nord 1.100 km gennem Sydafrika og gennem Lesotho mod syd. Landet mod Det Indiske Ocean udgøres af en 100 km smal og frugtbar kyststribe med et rigt fugleliv. Landets sydlige dele består af savanne og halvørken, der byder på mange nationalparker og reservater. Sydafrika kaldes ofte for regnbuenationen, da det repræsenterer flere kulturer og hudfarver. Storbyerne Cape Town, Johannesburg, Pretoria, Durban og Port Elisabeth er alle præget af de mange tilflyttere fra landområder, der giver store problemer med vold og kriminalitet. Sydafrikas statsfunktioner er tredelt: Pretoria er hovedstaden, hvor præsidenten bor. I Bloemfontein holder højesteret til, mens Capetown er regeringsby. Nationalflaget består af farverne: rød, grøn, blå og sort med gule og hvide striber. De seks farver repræsenterer Sydafrikas fortid og nutid, som forenes i en fælles fremtid. Inden for Sydafrikas grænser ligger to selvstændige stater Swaziland og Lesotho. |  Ved Capes sydlige spids mødes Det Indiske Ocean og Atlanterhavet.
|  Udsigt over Capetown
|
| Areal 1,22 mio. km² Indbyggerantal 46 mio. Statsform Republik Hovedstad Pretoria Sprog Engelsk og afrikaans, samt flere lokale sprog. Religion Lutheransk og romersk-katolsk Møntfod Rand Tidsforskel +1 time | 
|
| Historie Helt tilbage til urtiden har Sydafrika været befolket af forskellige lokale stammer, bl.a. sanfolket eller buskmændene. I 1400-tallet blev landet invaderet fra nord af bantufolket, de var kvægavlere og dyrkede korn. Deres efterkommere er nutidens xhosa'er og zulufolk. 1488 sejlede for det første portugisiske skib syd om Afrika på vej til Indien. Søfolkene gik i land for at skaffe forsyninger. I 1500-tallet grundlagdes forsyningsstationer, og i 1600-tallet kom de første europæiske indvandrere til Sydafrika. I 1652 ankom hollændere, der grundlagde en protestantisk koloni i Cape Town. Indvandrerne blev senere kendt under navnet boerne (der betyder bønderne), og deres sprog udviklede sig til afrikaans. Storbritannien besatte Cape-provinsen i 1806, og fra 1835 gennemførte boerne en udvandring til Sydafrikas indre dele (senere kendt som Det Store Trek). I 1800-tallet hentede briterne arbejdskraft fra Indien til Sydafrika, og endnu en etnisk gruppe opstod. Boerkrigen førtes 1899-1902 mellem det Britiske Imperium og boerne og handlede om herredømmet i Sydafrika. I 1948 indførte den hvide overklasse apartheid, hvilket betød raceadskillelse med love for, hvordan de farvede skulle opføre sig i samfundet, og de blev tvunget til at leve i reservater eller homelands. Størstedelen af landets arbejdskraft i guld- og diamantminerne kommer fra disse homelands. Indførelsen af apartheid stødte efterhånden ind i meget stærke protester og fordømmelse fra den øvrige verden, hvilket på et tidspunkt ledte til direkte handelsforbud med Sydafrika. Internt i landet kæmpede ANC (African National Congres) mod uretfærdighederne. De førende skikkelser i denne organisation var Winnie og Nelson Mandela samt præsten Desmond Tutu. Tidligt i frihedskampen blev Nelson Mandela arresteret og sat i fængsel på Robben Island ud for Cape Town, hvor han var indespærret i 19 år, fra 1963 til 1982, hvor han blev overført til et fængsel på fastlandet. Her sad han i yderligere 12 år. I april 1994 blev Nelson Mandela Sydafrikas første valgte præsident, et embede han bestred indtil 1999, hvor han trak sig tilbage pga. alder. Herefter overtog ANC-lederen Thabo Mbeki præsidentposten. Trods regeringens forsoningspolitik mellem det hvide og farvede Afrika er der fortsat store sociale uligheder. |  På kanten af Blyde River Canyon!
|  Bourkes Luck Potholes er fascinerende landskaber.
|
| Turistens Sydafrika I udkanten af Johannesburg ligger den kæmpe store township Soweto (South West Township), som ikke kun er et slumkvarter. Soweto består rent faktisk også af et rigmandskvarter, hvor både Winnie Mandela og Desmond Tutu har deres villaer. Der ligger også et middelklassekvarter, hvorfra store dele af befolkningen hver dag tager ind til Johannesburg for at arbejde. Den største gruppe bor dog i slumkvarterer, hvor den fattige og arbejdsløse del af befolkningen lever et trøstesløst liv uden det store håb om en lysere fremtid. Et besøg i Soweto er en stærk oplevelse, der giver et godt indblik i det sydafrikanske samfund. Fra Johannesburg går den klassiske rejserute mod nord til Pilgrim’s Rest, en gammel guldgraverby beliggende på kanten af Dragensbjergene. Videre mod nord opleves nogle fantastiske naturområder, God’s Window med udsigt til Kruger Nationalparken i klart vejr, Blyde River Canyon, Bourke’s Luck Potholes samt De tre Rondaveller. Kruger National Park er en af Afrikas bedste dyreparker og rummer "The big Five" (elefant, næsehorn, gepard, løve og bøffel). Læs mere om Kruger.
Syd for Swaziland kommer man ind i Zululand, hvor man kan opleve danseshow, og se hvordan zuluerne levede og arbejde i tidligere tider. Byen Durban er præget af de indiske indvandrere og har efterhånden udviklet sig til en rig by. Herfra er der gode flyforbindelser til resten af landet. Fra Port Elisabet langs kysten til Cape Town løber den såkaldte Garden Route, som er en smuk køretur gennem nogle af Sydafrikas smukkeste landskaber. Undervejs er der mulighed for at opleve nationalparker, bl.a. Addo Elephant Park med mere end 200 vilde elefanter. Byerne Knysna og George er feriebyer med pragtfulde strande. Tag en tur ind i landet til Oudshoorn med mange strudsefarme. Sydafrikanske vine produceres i Provinsen Western Cape. Vinene har de senere år vundet større og større indpas på det europæiske marked. Cape Town er en af de smukkest beliggende byer i verden. Bjerget Table Mountain ligger som et vartegn. En del af havnearealerne er omdannet Waterfront, et rekreativt område med butikker, restauranter, museer, sejlskibe og underholdning. Robben Island, hvor Nelson Mandela sad som fange i 19 år, kan opleves på en sejltur ud fra havnen. Atmosfæren i Cape Town kan næsten ikke beskrives her, det skal man selv opleve. |
 Hytter i en safarilodge
|  Oplev eksotiske danseshows i en zululandsby
|  Elefanter i Addo National Park
|  Soweto uden for Johannesburg er en kulturel oplevelse
|
|
| | Billeder venligst fra South African Tourism - Copyright |
|
|
|
|
|