 | | 
|
|
|
|
Portugal Geografi - historie - byer | Fakta Areal - 92.080 km2 Befolkning - 10.6 mio. mennesker Religion - katolocis,e Sprog - portugisisk Møntenhed - Euro Tidszone - vesteuropæisk - som andre lande i Vesteuropa
Læs også om Lissabon Algarve World Heritage List - UNESCO's liste over bevaringsværdige kulturminder |

|
| Portugal ligger på den vestlige side af Den Iberiske Halvø; naboerne er Spanien og Atlanterhavet. Med Portugals strategiske placering ved Atlanterhavethavet har landet altid haft sejlskibe på Middelhavet og langs Europas kyster. Fra 1400-tallets slutning også skibe på sejlruterne til de nye kolonier i Asien og Sydamerika. Portugal er 540 km. fra nord til syd og ca. 230 km. fra øst mod vest. Landets arealet er 92.080 km2 (Danmark er 44.000 km2 - dvs. mere end dobbelt så stor som Danmark). En bjergkæde Serra de Etréla (Stjernebjergkæden) strækker sig fra det nordlige Spanien ind i Portugal i nord-sydlig retning. Den højeste top er Malhão da Estrêlha, der når 1990 meter op over havet. Bjergkæden ebber ud ved Lissabon. Området mellem Lissabon og Algarve er bakkede landskaber, klimaet er tørt og åbent land. 3 store floder har deres udspring i det spanske højland og løber gennem Portugal. Dourofloden danner de smukke landskaber med skrænter med vinmarker og vingårde vest for byen Porto. Tejo-floden gennemskærer Portugal omtrent på midten, og strømmer forbi Lissabon før flodens vand når Atlanterhavet. Tejo-floden er vigtig for skibsfarten til Lissabon. Guadina er den længste af floderne i alt 1000 km. Flodens vand kommer fra Spanien og strømmer 275 km. gennem det sydlige Portugals flade områder. Kystområderne mod Atlanterhavet er frodig, det er her de fleste byer ligger. Ferielandet Portugal indbyder til en spændende ferie med mange kultur- og naturseværdigheder. Det største problem er altid tiden, der er alt for meget at se og opleve.
Lidt historie Der har altid boet mennesker i Portugals frodige kystegne; de levede af landbrug og fiskeri. Omkring Kristi fødsel koloniserede romerske soldater den Iberiske Halvø, de fik hurtigt skabt en infrastruktur med byer, veje og broer i dette uvejsomme område. I 711 kom maurerne (arabiske indvandrere) over Gibraltarstrædet, og besatte de følgende århundreder hele den iberiske halvø. De oprettede hovedstad i Cordoba, og byggede borge og moskeer i mange byer. Maurerne forsøgte at trænge over Pyrenæerne, men blev slået tilbage af den franske konge Karl den Store. Ellers havde Europa måske været muslimsk i dag. Fra 1000-tallet blev maurerne trængt tilbage til det sydlige Spanien. Det spanske kongepar Ferdinand og Isabella sendte den sidste mauriske hersker Boabdil ud af Granada i 1492. Læs om Andalusien. Portugal rummer flere historiske minder fra den mauriske periode og flere stednavne stammer fra den arabiske periode f.eks. Almada, Alfama og Alcântara.
Verden åbner sig. I 1400-tallets slutning begyndte udforskningen af verdenshavene og de fremmede kontinenter i Afrika, Amerika og Asien. Med Portugals strategiske placering var det naturligt at landet var blandt de førende på verdenshavene. Henrik Søfareren var portugiser og den første som sejlede syd om Afrika. Han fik etableret en handelsstation og banede dermed vejen for, at portugiseren Vasco da Gama i 1497-98 fortsatte fra Afrikas Horn over Det Indiske Ocean til Indien. Ved Tejo-floden i Lissabon står et monument til minde om Henrik Søfareren. Christoffer Columbus opdagede Mellem- og Sydamerika, og dermed skabte grundlaget for Spaniens kulturelle rigdom og opblomstring i 1500- og 1600-tallet. Læs om Spanien. I år 1500 besatte Portugal landet Brasilien som det eneste område i Sydamerika. De øvrige lande i Syd- og Mellemamerika forblev i spansk koloniherredømme. I 1500-tallet oplevede Lissabon sin guldalder, da byen nu var hovedstad i et stort rige med betydelige oversøiske kolonier. Lissabon blev et handelsmæssigt centrum for slaver, krydderier, silke, guld m.m. I 1581 invaderede spanske soldater Portugal og dermed var portugisiske opdagelsesrejsende forhindret i at deltage i den videre udforskning af verdenshavene og kontinenterne. I 1807 kom Napoleon med sine soldater og besatte Portugal. De blev dog i 1811 fordrevet af britiske soldater. I 1800-tallet var Portugal en del af Europas krige og revolutioner. Portugals sidste konge abdicerede i 1910, og dermed sluttede 721 års monarki. Portugal er nu en republik med præsident (den udøvende magt), mens Nationalforsamlingen har den lovgivende magt. |  Byen Coimbra har et studenter med traditioner. Byens universitet er blandt Europas ældste. Her synger en studentergruppe fadomusik
|  Dourofloden, som den er smukkest når man kører i vindistriktet 100 km. øst for Porto
|
| UNESCO World Heritage List - på dansk den "Verdensarvslisten". FN organisationen Unesco har udpeget ca. 900 bevaringsværdige kultur- og naturseværdigheder, så fremtidige generationer også kan få glæde af dem. Dermed har det land, som seværdigheden ligger i, en moralsk forpligtigelse til at frede og vedligeholde seværdigheden. Portugal har 13 seværdigheder på Verdensarvelisten bl.a.: Porto, Dourodalen, Belem, Sintra, Evora, Coadalen, Laurisilva på Madeira, Batalha-klosteret, Alcobaca-klosteret, Guimarães og Christkonventet i Tomar. Fado som musikform forbindes med Portugal. Fado kan opleves på utallige restauranter og scener, hvor folkemusikgrupper underholder med denne smukke musik. Fado som musikform opstod i 1800-tallet og betyder skæbne. Fado er ligesom tangoen og musetten blevet forvandlet til moderne musik. Fado har også en politisk dimension, idet den under Portugals diktatur blev en kulturel manifestitation; et oprør der ikke kunne censureres bort. En desperation, der kunne forvandles i de mange variationer, der muligheder for fadoen. Rundt om i Lissabon ligger der restauranter og klubber hvor fadomusikken trives. På de små lokale barer og restauranter kommer ofte lokale beboere med deres fadoinstrument. En trist aften kan pludselig omdanne en bar til en livlig folkemusikklub hvor musikken, sangen og stemningen strømmer på gaden, hvilket tiltrækker beboere og turister som ved en tilfældighed kommer forbi. Derfor bør man opholde sig i Lissabon over flere dage. Vær nysgerrig, snak med lokalbefolkningen og bare daske rundt i gaderne på opdagelse. Herved indlever man sig i den lokale befolkning og fadomusikken. |  Monument til Henrik Søfareren i Lissabon. Han fandt søvejen til Sydafrika og grundlagde en forsyningsstation. Vasco da Gama sejlede senere hele vejen over til Indien.
|  Portugal er kendt for portvin og kakler naturligvis. Man viser sin rigdommed mange kakler på husets facade.
|
| Lissabon er landets hovedstad og ligger ved Tejoflodens udløb. Lissabon byder på det historiske centrum og Castelo de São Jorge ovenfor. Ved Tejofloden ligger monumentet for Henrik Søfareren og Torre de Belém og Jeronimusklosteret. Envidere et stort akvarium, kunstmuseet Gulbenkain og utallige andre museer. Der bor knap 3 mio. indbyggere i Lissabon. Få flere informationer og se billeder - læs mer her
Dourofloden udspringer i det spanske højland og løber gennem det nordlige Portugal til Atlanterhavet. Langs Douroflodens skrænter ligger vinmarker og gårde.
Porto er den næststørste by med 1.5 mio. indbyggere. Byen ligger i det nordlige Portugal ved Douroflodens udløb i Atlanterhavet. Portos middelalderlige bykerne er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. I en af byens vinkældre kan man smage områdets sprcialitet: Portvinen.
Coimbra er med sine 150.000 indbyggere Portugals tredie største by. Coimbra har et af Europas ældste universiteter, som blev grundlagt så tidligt som i 1290. Universitet har 20.000 studerende og det er mondænt og dyrt at studere her. Coimbra var engang Portugals hovedstad i 1100-og 1200-tallet. Coimbra har i århundrede præget portugisisk kultur og åndsliv.
|  Conimbriga i det centrale Portugal er rester af en romersk by med teater, forum romanum, gader og huse, som alle andre romerske byer.
|  Torre del Belem ved Tejofloden Pragtfuldt lille fort fra 1500-tallet
|
| Batalha er en mindre by i det centrale Portugal, som verdens turister strømmer til. Her ligger nemlig Mosteiro de Santa Maria da Vitória, som er et kloster og kirkekompleks i gotisk stil. Klosteret blev grundlagt i 1386 og er et nationalt monument og optaget på UNESCO's Worlds Heritages List. I 1380-erne var Portugal plaget af spanske soldater. Det lykkedes den portugisiske konge kong João 1 at slå spanierne tilbage i et slag ved Batalha (som betyder et slag på portugisisk). Som tak for sejren blev klosteret opført til Jomfru Marias ære fra 1385 på foranledning af kong João 1. Afsamme grund er dette klosterkompleks et nationalt symbol på Portugals frihedskamp mod Spanien. Klosteret trænger til en større renovering; på en rundtur i klosteret ses en kirke og kapeller, munkenes opholdsrum, klostergange og gårde.
Alcobaca - er en mindre by som ligger ikke langt fra Batalha, rummer et enormt cistercienserkloster fra 1153. Dette kloster er også opført til Jomfru Marias ære og igen som tak for sejren over fremmede soldater på portugisisk jord. Denne gang var det maurerne som blev besejret, og den daværende konge Alfonso Henriques lod klosteret opføre. Gennem 700 år frem til 1800-tallet var Alcobaca et af Europas største og rigeste klostre. Klosteret blev opløst i 1834 og fungerer nu som museum.
|  Fiskerkone i Nazare - fiskerby ved kysten. Nu sælger fiskerkonerne krydderier og lader sig gerne fotografere med deres 7 lag skørter
|  Alcobaca klosteret er opført til Jomfru Maria, som tak for en sejr over maurerne ved et slag i 1100-tallet.
|
| Braga er en lille historisk perle. Byen er med sine 30 kirker og klostre Portugals valfartsby (samme som Santiago di Campostella). Braga er tusse gammel, den blev grundlagt under Cæsar i perioden før Kristi fødsel. Braga har en imponerende domkirke og et skatkammer med en samling store kostbarheder.
Guimarães er Portugals fødested, står der i Portugisiske skolebørns historiebøger. Fra Guimarães startede modstansdskampen mod de sidste maurere i 1400-tallet. Maurerne er den arabiske besættelse af den iberiske halvø i perioden 711-1492. Guimarães har bevaret sin middelalderlige atmosfære med krogede gader og smukke borgerhuse. Byen var Portugals første hovedstad i 1100-tallet.
|  Gade i Guimares - levende historiebog
|  Hanen er Portugals nationale symbol
|
| Bilferie i Portugal Portugal er et spændende land med en rig kulturhistorie, smukke landskaber og seværdige byer. Hvad kan du mere forlange. Problemet er blot tiden og at der er alt for mange oplevelser. Et minimum må være en 8 dages rejse, dvs. 2 rejsedage med fly frem og tilbage, og 6 dage rundt i Portugal. Du bør byen opleve Porto og vindistriktet 100 km. øst herfor. Klostrene i Batalha og Alcobaca, valfartsbyen Fatima og naturligvis Lissabon. Lad være med at haste afsted, oplevelserne ligger også på lokale barer/restauranter og lokalbefolkningen. Kom til Portugal igen en anden gang. Det er svært at begå sig i Portugal med offentlig transport, hvis du vil væk fra hovedstrøgene. Det kan klart betale sig at leje en bil, hvis du vil længere ud på landet. Der er både lokale udlejningsselskaber og de internationale udlejningsselskaber. Overnatning underfor de større byer er ikke dyrt. I de små landsbyer findes mange overnatningssteder, priser 200-400 kr. i gennemsnit for et dobbeltværelse. Brug Internettet grundigt inden afrejse til at findes forslag til overnatningssteder og seværdigheder. Lav din egen skrapbog med udskrifter fra hjemmesider.
Dine forslag og oplevelser i Portugal modtages gerne. Vi modtager gerne dine billeder, til inspiration til andre mennesker, der vil rejse til Portugal. Send en mail til Rejseannoncer.dk
|  Byen Obidos er kendt for sine chokoladekopper med portvin - pris 1 euro
|  Portugal rummer en utrolig stor rigdom af blomster. Her Bourgonvilla i Obidos
|
|
 Sporvogn i Lissabon
|  Jeronimusklosteret i Lissabon
|
| Gode links om Portugal Portugisiske stats turistbureaus hjemmeside - på engelsk Visitportugal.com - officielle nationale webside på flere sprog. Portugalnyt - spændende side om Portugal - Madeira - Azorerne Wikipedia - om Portugal Fado - webside om "fado" på dansk Familien Sørensens - også om Portugal |
| | Billeder af Portugisisk Statsturistbureau - copyright |
|
|
|
|
|